På baggrund af erfaringerne har Nets ændret sine arbejdsgange og fokuserer nu særligt på tre områder, der omfatter styrket kommunikation, teknisk overvågning og eskalering, samt udvikling af offline betalingsmuligheder.
“Vi er bevidste om vores samfundsmæssige rolle og ansvar som leverandør af kritisk infrastruktur. Jeg erkender, at vores kommunikation under hændelsen den 19. juli ikke var god nok. Vi har lært af det, der skete, og har siden igangsat en række tiltag, der vil styrke vores driftsstabilitet og give de forretningsdrivende og Danmark en højere grad af betalingssikkerhed – også under nedbrud og krisesituationer," understreger Allan Bonke, landechef for Nets Danmark.
Udbygning af offline betalingsløsninger
Den digitale udvikling, hvor over halvdelen af danskerne i dag benytter mobile wallets som ApplePay og GooglePay, har skabt et øget behov for et udvidet betalingsberedskab. Hændelsen i sommer viste, at mange danskere ikke havde deres fysiske betalingskort med sig.
I forlængelse af en aftale med Salling Group, der nu har et nyt offline beredskab på plads i alle deres 753 butikker, vil Nets bistå med at sikre, at alle supermarkeder og apoteker fremover kan modtage stort set alle former for betalinger – også under tekniske udfald. Dette kan herefter udbredes til flere butikker i andre brancher.
“Vores dialog med myndigheder og kunder er frugtbar, og vi er fast besluttet på at komme styrket ud af denne situation – med et mere robust og modstandsdygtigt system, og en mere rettidig kommunikation til alle berørte parter, hvis en lignende hændelse igen skulle opstå," siger Allan Bonke.
“Vores dialog med myndigheder og kunder er frugtbar, og vi er fast besluttet på at komme styrket ud af denne situation – med et mere robust og modstandsdygtigt system, og en mere rettidig kommunikation til alle berørte parter, hvis en lignende hændelse igen skulle opstå,” siger Allan Bonke.